Musikken Apple bruger i den nye iPad reklame, er There goes my love med det danske band The Blue Van.
Reklamen, der blev lanceret under søndagens Oscar uddeling, var med i en brutto-trup på fire numre, men Apple valgte altså det danske band til sidst.
Under Oscar ceremonien blev reklamen vist hele tre gange, og det ventes den store eksponering, med ét vil gøre det forholdsvist ukendte danske band til store stjerner. Faktisk var bandet på vej til et job på et dansk gymnasium, da de fik nyheden, så man må sige de er blevet meget kendte på meget kort tid.
Det danske band har før været på tour med australske Jet, der sjovt nok også blev kendte via en Apple reklame. Jet lagde musik til en af de kendte iPod reklamer for et par år siden.
Selv om The Blue Van måske ikke er specielt kendte, har de udgivet tre albums, og et fjerde er på vej til sommer.
The Blue Van var i Go’ Morgen Danmark på TV2 onsdag morgen. Indslaget kan formegentlig ses på programmets hjemmeside senere på dagen.
Navnet Rob Griffiths siger måske ikke mange så meget, men hans site MacOSXHints.com og tilhørende Macworld.com blog, kender de fleste.
Begge er fulde af tips, tricks og hjælp til Mac OS X, og nu har Rob samlet hans ti yndlings-tips, i sit sidste indlæg på Macworld bloggen. Rob har fået nyt job – mere om det her – men han lukker ikke Mac OSXHints.com ned, der skal findes en afløser, og det er han i gang med at finde.
Som afskeds-salut, har Rob som sagt samlet sine yndlings-tips i en artikel, der ikke nødvendigvis er de mest brugbare, men dem som Rob finder mest interessante.
Her på Dansk Apple Forum, vil vi gerne hylde Rob og hans store arbejde, ved at oversætte de ti tips, og poste dem her på sitet. Vi tager et tip de dage, der ikke rigtig er noget spændende at skrive om, og vi starter med et rigtig sjovt og dejligt ubrugeligt tip… (mere…)
Et hidtil hemmeligholdt projekt hos Microsoft kaldet Courier – Digital Journal, er måske tegn på at Microsoft er i gang med deres egen iPad killer.
Courier er efter sigende stadig kun et såkaldt Proof-of-Concept, der ikke står lige for en introduktion. Men set i lyst af Apples kæmpe success med iPad, allerede før den kan købes, kan det nemt tænkes at Microsoft nu fremskynder udviklingen af Courier.
Vi ser nærmere på de informationer, der allerede er lækket omkring projekt Digital Journal… (mere…)
En ny undersøgelse blandt 3.171 forbrugere viser, at blandt de der overvejer en e-bogs læser, vil langt størstedelen vælge Apples iPad. Dette er rigtig dårligt nyt for Amazon, der lige nu er markedsførende på e-bogs fronten med deres Kindle.
I ugen efter lanceringen af iPad, foretog analyse-firmaet ChangeWave en undersøgelse blandt 3.171 forbrugere. Tallene viser tydeligt, at iPad har rystet posen godt og grundigt, når det kommer til valget af e-bogs læser.
For hvor et par firmaer – specielt Amazon – har haft et solidt forspring, viser undersøgelsen at iPad nu ændrer spillereglerne totalt.
Vi ser nærmere på tallene i denne analyse… (mere…)
Sent fredag annoncerede Apple, at iPad vil kunne købes fra 3. april i USA, med mulighed for forhåndsordrer fra den 12. marts.
Det er kun modellen med Wi-Fi der vil blive sat til salg fra 3. april, mens man må vente til sidst i april på modellen med kun 3G forbindelse.
Dermed overholder Apple den tidsramme for levering de satte, da iPad blev introduceret i januar. Dengang blev det også lovet, at alle iPad modeller vil kunne købes samtidigt i Australien, Canada, England, Frankrig, Italien, Japan, Spanien, Tyskland og Schweiz sidst i april.
Hvornår vi får iPad at se i Danmark er endnu uvist, så det bedste gæt lige nu må hedde hen over sommeren, og så er vi vist også dækket ind…
Efter Apple fredag offentliggjorde datoer for, hvornår iPad vil kunne købes i butikkerne, satte Apples aktier ny rekord med $219,70 efter kraftig handel resten af fredagen (29,6 mio. handler mod gennemsnittet på 22 mio.).
Ben A. Reitzes fra Barclays Capital mente at nyheden om ship-datoen var meget positivt for Apple: Ikke alene vil iPad være klar til salg fra den 3. april i USA, men at den også vil være tilgængelig i ni andre lande i slutningen af april, er nok hurtigere end mange forventede. Dette vil styrke aktien i de kommende måneder, uden tvivl.
OK, det lyder måske som en rigtig dum idé, og dette er helt sikkert en af den slags iPhone Apps der skal ses i brug.
Princippet bag Everyday Looper er, at man optager en lille bid af sin stemme, et ord eller to eksempelvis, og lader Everyday Looper gentage det igen og igen. Man tilføjer så flere af den slags loops, og er man dygtig ender man op med noget, der lyder rigtig cool.
Se hele videoen her… (mere…)
Apple gør det nu billigere, at blive medlem af det særlige program for udviklere, og ændrer i samme omgang navnet fra ADC (Apple Developer Connection) til Mac Developer Program.
Samtidig er der nu kun to typer medlemsskab; Gratis og et $99/år medlemsskab. Vi ser nærmere på de to nye programmer… (mere…)
Valve Software, der står bag den populære Steam Engine, har den seneste uge “lækket” oplysninger, der bekræfter at Steam – og dermed spil som Half Life 2, Left 4 Dead, Portal og Team Fortress 2 – snart kommer til Mac platformen.
Selv om man ikke er gamer, er dette meget store nyheder for Apple, der nu endelig ses som en rigtig gaming platform.
Vi ser nærmere på den geniale virale markedsførings-kampagne, der har bragt disse nyheder til torvs, samt hvad det betyder for Apple og Mac’en som gaming platform… (mere…)
Vi Mac-brugere bliver tit spurgt, hvorfor vi har valgt en Mac.
Det er der lige så mange grunde til, som der er Mac-brugere, og der er intet entydigt svar. Men der er natuligvis nogle ting, vi som Mac-brugere oftest giver som grund til vores valg af platform.
Hvad disse er, hvorfor Apples markedsandele skylder i vejret lige nu, og hvorfor iPhone og iPad er så vigtige for Apple nu og i fremtiden, ser vi nærmere på i denne analyse… (mere…)